Gloster-kanarien er en særdeles populær fugl, fordi den er tillidsfuld og rolig, desuden er den ynglevillig, så man kan håbe på 4 unger pr. kuld. Endelig synes vi opdrættere, at det er en meget smuk fugl. Til
højre ser du den engelske standardtegning for de to varianter: den toppede - kaldet Corona - og den utoppede - kaldet Consort.
Gloster-kanarien blev første gang udstillet på den store engelske udstilling "The National" i 1925, men
siden er der sket en stærk udvikling. På mange udstillinger er Gloster-klassen den største, dedikerede opdrættere over hele Europa arbejder med racen, derfor er de fugle, du kan se på fotos herunder, også meget mere
kompakte end den engelske standard. En standard er forældet allerede dagen efter, at den er godkendt. Det gælder for alle racer, og det er et spørgsmål, hvornår de konservative englændere, som har "retten" til fuglen, vil
indse, at vi bør have en ny standardtegning.
Teksten til standardtegningen fortæller, at kroppen skal være kompakt, fuglen lille - helst kun ca. 11,5 cm, hvilket ingen kan overholde, vinderfuglene er ofte 13-14 cm, fordi det er nemmere
at opfylde kravene til kroppen på en lidt større fugl - toppen skal på Coronaen være rund med bløde, faldende fjer, som ikke må dække øjnene helt, Consorten skal have et hvælvet hoved og gode øjenbryn,
endelig skal fuglen have en stram fjerdragt, en kort hale og lave ben.